• newsbanner14.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner44.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner52.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner33.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Sørgeligt, at ballastvandregler udskydes i endnu to år

ballastvand thyboron 040212

Invasive arter får frit spil i yderligere op til fem år, har FN’s søfartsorgan i London besluttet. Danske Maritime kalder det sørgeligt, både for miljøet og den maritime industri.

”Det er sørgeligt, både for havmiljøet og den maritime industri, at der nu går yderligere to år, og for omkring 40 procent af verdens skibe reelt yderligere fem år, inden det er forbudt at udlede urenset ballastvand fra fragtskibe,” siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, under denne uges møder i London i miljøkomiteen i IMO, som er FN’s søfartsorgan.

Indtil mødet i denne uge skulle ballastvandkonventionen træde i kraft 8. september 2017 og virke for de første skibe fra denne dato. Konventionen blev ratificeret i september 2016, efter at IMO havde færdigforhandlet den helt tilbage til 2004 på baggrund af årelange drøftelser om reglerne.

Men forslaget i form af et kompromis om at udskyde ikrafttrædelsen i yderligere to år, altså fra 8. september 2019, som blev fremført af Norge med opbakning fra Brasilien, Cook Islands, Indien, Liberia, og Storbritannien, vandt genklang hos et flertal i miljøkomiteen, og vil fremgå af resolutionen, som udarbejdes i morgen fredag.

Slutdato rykket til 2024 giver fem år mere for mange
Dermed er der sat nye start- og slutdatoer for, hvornår de mere end 60.000 skibe på oceanerne skal indføre systemer til at rense deres ballastvand. Nogle skibe har allerede installeret rensesystemer, men tidspunktet for, hvornår alle fragtskibe skal rense ballastvand, vil med denne IMO-beslutning blive udskudt med yderligere to år fra 2022 til 2024.

”Realiteten er dog, at fire ud af ti af skibe i verdensflåden får lov til at udskyde i fem år. Det er de rundt regnet 40 procent, som skulle have indført systemer i perioden 8. september 2017 – 8. september 2019. De kan nu vente til mellem 2022 og 2024, og det er en voldsom udskydelse, der ikke kan undgå at sætte spor på havmiljøet og den maritime industri,” siger Jenny N. Braat.

Kindhest til marked på 300 milliarder kroner
Mere end 60.000 skibe verden over skal til at rense deres ballastvand før udledning, og det globale marked estimeres til mere end 300 milliarder kroner i perioden 2017 til 2023.

”En udskydelse er endnu en kindhest til innovative virksomheder i den maritime industri. De har satset stort og mange millioner kroner på at udvikle teknikker og produkter, som kan rense skibenes ballastvand. De enkelte danske virksomheder har rettet deres forretning ind, så de på hver deres måde har imødegået udskydelser og ændringer. Men lysten hos kommende innovatører og iværksættere lider et gevaldigt knæk,” siger Jenny N. Braat og uddyber:

”Når de gang på gang ser store og pludselige ændringer i de internationale regler, der er og vil komme i de kommende år - det være sig inden for svovl, kvælstof, havbrug, vindmøller, bølgekraft og alt muligt andet i den havøkonomi, som OECD har spået et gevaldigt vækstpotentiale de næste mange år – dæmper det modet og lysten ti at give sig i kast med at udforske markedsmuligheder, hvor Danmark ellers har rigtigt gode chancer for at klare sig godt,” siger hun.

Danmark allerede mærket af invasive arter
I Danmark er vi tydeligt mærket af invasive arter i vores farvande, hvor mange er kommet hertil med skibe. Sortmundet kutling, der strammer fra Sortehavet og Kaspiske Hav, og første gang blev fanget omkring Bornholm i starten af dette årtusind, bliver nu landet i tonsvis af fiskerne, og er ved at trænge ind også i ferskvandsområder via åer, hvor de tager over fra andre, sartere fiskearter. Knivmusling, kinesisk uldhåndskrabbe, giftige alger, plankton, tang og såkaldte dræbergopler, som kan spise fiskeæg, er andre eksempler på invasive arter, der sandsynligvis er kommet hertil via skibes ballastvand, ligesom Limfjordsmuslinger i disse år er trængt op i krogene af de invasive Stillehavsøsters.

Dansk lov er klar til start
Reglerne om ballastvand er beskrevet i dansk lov, men ikrafttrædelsen for loven har indtil i dag ikke været aftalt.

« Flere nyheder 

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934